Tuesday, January 8, 2008

Forfatning for No Such Ally

§ 1
No Such Ally er en ambitiøs alliance, der spiller med det formål at vinde serveren.

§ 2
Vi spiller fair og har en høj moral. Det betyder, at vi ikke ødelægger mindre spillere, uden at taktiske årsager ligger til grund for det. Senatet kan derfor bede medlemmerne indstille katapultangreb på medlemmernes farms, såfremt angrebene skønnes at være til skade for alliancens omdømme. Vores medlemmer skal altid holde en god og kultiveret tone både internt i alliancen og udadtil mod naboer, venner og fjender. Unødig brug af trusler, ukvemsord og anden utilbørlig omgang vil betyde et farvel til alliancen. Det giver sig selv, at det er udsmidningsårsag at angribe allierede eller spillere, som er i forbund eller IAP med alliancen.

§ 3
Vi er ikke blødsødne og overbærende. Vi glemmer aldrig et angreb mod vore medlemmers byer, og vores medlemmer bliver straffet, såfremt de overtræder vores regler.

§ 4
For at blive optaget i NSA, skal man have et populationstal, der svarer til alliancens gennemsnit (Ø), man skal være fyldt 15 år og kunne dansk.
Vores medlemmer er kun de mest ambitiøse. Det betyder faste sitter-ordninger og ingen gule prikker (disse vil medføre advarsler). Røde prikker betyder øjeblikkelig udsmidning. Der forventes en konstant udvikling, som vil blive fastsat og fulgt nøje af senatet. Medlemmer, der ikke lever op til senatets krav om udvikling vil blive opsagt eller udsluset til aspirant-alliance efter behov. Senatets anvisninger skal følges, og vi bakker hinanden op, når der er brug for fælles forsvar. Et medlems værdier er hele alliancens værdier, og et angreb på et medlem er et angreb på hele alliancen.

Disse regler er ikke fastsat for at fratage medlemmerne deres frihed, men for at skabe stabil og sikker fremgang for hele alliancen, og dermed frihed og velstand til det enkelte medlem.

§ 5
Alliancen ledes af Senatet, som består af alliancens ærværdige fædre. Senatet er en selvsupplerende forsamling, hvor medlemmerne kan optage og afskedige medlemmer efter behov og nødvendighed. Senatorerne er lige, men Princeps Senatus er den første blandt ligemænd, og han kan afgøre enhver sag, hvor senatorerne er uenige. Han vælges blandt og af senatorerne.

§ 6
Medlemmernes indflydelse sikres gennem en Medlemsrepræsentant, som har ret til at overvære senatets møder, medmindre senatet af vigtige årsager finder det nødvendigt at lukke mødet. Han har ret til at fremsætte forslag på medlemmernes vegne, ret til at blive hørt, men kan ikke stemme. Han vælges af folket efter regler fastsat af senatet.

§ 7 Kommunikationen i NSA foregår via vort medlemsforum, som skal læses så ofte som overhovedet muligt. Senatet kan desuden kommunikere hastemeddelser til medlemmerne via ally-igm.

Fædrelandets fædre vedtog denne forfatning den 7. januar 2008 med ændringer af den 11. januar 2008.

No comments: